Glad for musik til træning? – Lær at spille din yndlingssang

Hvis du bruger en del tid i træningscenteret eller løbende ude på de danske landeveje med musik i ørerne, så har du med garanti også fået dig nogle yndlingssange. Sange som u sætter på igen og igen, fordi du elsker, hvordan elguitaren spiller i omkvædet, eller den lidenskab der bliver sunget med. Det kan også være de sange med lidt mere energi i, som virkelig sætter gang i dig, når du ellers er ved at være træt af at løbe eller løfte vægte.

Derfor bør du lære at spille musik

Hvis der er nogle sange, der virkelig har bidt sig fast, kan det faktisk være en virkelig positiv oplevelse, at lære, hvordan man spiller dem. Ikke nok med at du på den måde kan få en helt ny forståelse for sangen og en nyfunden respekt for det enorme talent der må have ligget bag for at kunne skrive og spille en sang. Det kan også give dig en helt ny hobby, som du kan bruge din tid på, når du skal restituere fremfor at træne.

Desuden er det at spille musik faktisk på mange måder ligesom at træne. Det er faktisk en overraskende kropslig aktivitet, og motorikken skal virkelig være i orden, før man virkelig bliver en god musiker, hvad end man skal spille klaver, guitar eller trombone. Derudover er det også noget, hvor man helt konkret kan mærke, at man bliver bedre og mere sikker for hver dag, der går. Man træner bare hjernen og fingrene fremfor alle andre muskler.

En helt ny verden

Hvis musikkens verden er fuldstændig fremmed for en, og man ikke har rørt et musikalsk instrument, siden man blev tvunget til at spille på blokfløjte en gang i folkeskolen, kan det dog godt være en smule besværligt helt at vide, hvor man skal begynde. Skal man for eksempel helst punge ud for at få en musiklærer, eller kan man godt lære sig selv alting? Skal man gerne kende alle noder, eller er det fuldstændig ligegyldigt? I begge tilfælde er svaret, at det ikke er noget, man behøver at bekymre sig om i starten. I starten bør man i stedet bare pleje den fascination og passion, der fik en til at interessere sig for musikken i første omgang.

Det første man bør gøre, er derfor at vælge og købe et instrument. Jo mere simpelt jo bedre, hvilket er grunden til, at mange vælger en guitar som deres første instrument. Desuden lyder guitar bare godt til alting. Selv inden for guitarer er der dog rigeligt med muligheder. Der findes alt fra en western guitar til en elguitar til en klassisk akustisk guitar. Igen er det oplagte valg i dette tilfælde den akustiske guitar, men her er valget lidt mere op til dig og din personlige smag både hvad angår guitarens udseende og den musik, den kommer til at spille.

Så snart du får guitaren i hænderne, kan du så småt begynde at lære akkorder, og hvordan man sætter disse sammen til melodier. Som nævnt før, er det stadig vigtigt, at du holder ild i den passion, der inspirerede dig til at gå i gang i første omgang. Derfor kan du med fordel forsøge at lære din yndlingssang, så længe den selvfølgelig ikke er alt for svær. Der findes masser af gratis ressourcer online, der kan hjælpe dig med den slags, og som kan hjælpe dig på vej med at blive en ganske habil musiker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *