Det rigtige skitøj er afgørende for din skiferie

0
47

Den nye skisæson er lige om hjørnet, og snart begiver en masse danskere sig uden for landets grænser for at stå på ski i enten Østrig, Frankrig, Norge eller en af de andre populære skidestinationer. Hvis du er en rutineret skibums er du sikkert klar over det, men hvis du er på vej på din første skiferie, skal du være klar over, at dit skitøj kan få en afgørende betydning for, hvor vellykket din tur bliver.

Der er ikke noget mere irriterende end at være kold og fugtig, når man står på ski, og skitøjet er en typisk årsag til, at folk bliver uvenner på vej ned at pisten. Hvis du fryser og føler dig utilpas i dit tøj, skal der ikke meget til, før tingene går dig på. Dette er super ærgerligt, for din skiferie skal ikke bruges på at køre rundt og være irriteret og sur på vennerne. Din skiferie skal være en sjov fornøjelse, hvor du får en masse fede oplevelser og en dejlig pause fra hverdagens strabadser. Derfor er det vigtigt, at du hører efter, når vi om lidt kommer med nogle anbefalinger til, hvilket skitøj du bør have med på ferie næste gang.

Hvad er det gode skitøj?

Det er egentlig meget simpelt, men alligevel er der mange skiløbere, der tager for let på valget af tøj og fortryder, når de kommer ud på pisterne. Rigtig mange personer kommer til at tage for lidt tøj med, fordi de undervurdere, hvor koldt det faktisk er. Selvom man er aktiv og bevæger sig meget på ski, kan det stadig være en kold fornøjelse, så det er vigtigt, at pakke kufferten tæt. Hellere have lidt for meget med end for lidt. Det er ikke særlig fedt, at bruge sine penge og sin ferietid på at shoppe på skisportsstederne. Det er ofte dyrt, og man bruger en masse tid i sit normale fodtøj, som man kunne have brugt på sine ski i stedet.

Det er ikke nok bare at pakke rigeligt på tøj og håbe på, at det hele er fint – du skal også pakke det rigtige tøj. Når du skal på skiferie er der en lang liste med ting, som du skal have med i din kuffert. Der er både skitøj, skudstyr og almindelige rejseting, som du bruger, når du ikke er ude i sneen.

Den vigtigste skibeklædning er skibukser, skijakke, skiundertøj, skistrømper samt skihandsker. Her må du helst ikke spare på kvaliteten, da dit tøj helst skal være slidstærkt og godt at køre i. Der er ingen grund til at købe billigt tøj, hvor du ikke føler dig fri i. Når du står på ski, skal du have lov til at tumle rundt i sneen og vælte uden fare for, at du tøj går i stykker eller bliver gennemblødt fra inderst til yderst.

Der er også en masse skitilbehør, der hører til et skisæt. Dette er blandt andet ski goggles og skihjelm. Der er mange der ikke kører med skihjelm, fordi de ikke synes, at det ser smart ud. Dette kan være en virkelig dum beslutning, da den har en vigtig funktion og beskytter hovedet i tilfælde af alvorlige styrt. På nogle skidestinationer er det faktisk et lovkrav, at man kører med skihjelm, hvilket virker meget fornuftigt.

I en artikel fra Politiken vurderer Børneulykkesfonden, at 9 ud af 10 børn kører med skihjelm, når de er på skiferie. Omvendt er det kun 2 ud af 3 forældre, der gør det samme. Der er altså mange forældre, der er dårlige rollemodeller, og de kører på ski med stor fare for, at de kan få en hjerneskade. Skihjelme kan nemlig reducere hovedskader med hele 60%, så det burde være ren logik, at skihjelme er et obligatorisk punkt på pakkelisten.

Køb skitøj til børn, damer og herrer online

Der er heldigvis mange muligheder for at købe skitøj på internettet, så der er ingen undskyldning for ikke at have garderoben fyldt med det nødvendige tøj, når du skal af sted. Der bliver jævnligt holdt udsalg i diverse butikker, og der er et stort udvalg at vælge i mellem.

Den største danske online skibutik er Skisport, der har prisgaranti på hele sortimentet og har branchens bedste anmeldelser på blandt andet Trustpilot. Dette er et god sted at handle, hvis du er på udkig efter skitøj og skiudstyr til både mænd, kvinder og børn.

Hvornår skal man købe skiudstyr?

Et af de store spørgsmål er altid, hvornår man skal købe sit skiudstyr, og svaret afhænger lidt af, hvad man ønsker at opnå. Hvis du gerne vil have det bedste tøj og største udvalg, er det en god idé at købe sit skiudstyr i slutningen af året, gerne i november eller december måned.

Hvis du i stedet gerne vil finde den billigste pris, skal du vente til april, maj og juni måned. Her vil mange skibutikker og online skishops typisk holde forskellige slags udsalg, hvor der skal ryddes ud i sortimentet. Det gør, at du kan finde nogle lækre priser men samtidig er udvalget begrænset, og det er sandsynligvis de dårligere produkter, der er tilbage på lageret.

LEAVE A REPLY